Så har har jeg været på ultralydsscanningsskursus/konference hos skulderenheden på wrightintgon hospital i England lidt uden for Manchester. For en god ordens skyld skal jeg lige skrive at jeg ikke var afsted i DUF-regi, men selv har valgt at deltage med 3 kollegaer fra Ballerup Fysioterapi. Jeg scannede 10 patienter med 10 forskellige supervisorer på et meget højt niveau. Ortopædkirurger, radiologer, fysioterapeuter der hver havde deres udgangstillinger og tilgang til at at scanne. Der blev rusket op i mine standardprojektioner og dermed blev blev jeg udfordret på anatomien i skulderens mange positioner. Ved at mødes med andre folk der scanner meget, får man hele tiden nye “fif” til at spotte patologien.
Det var imponerende at opleve personalets på wrightingons hospitals kompentencer, men det blev også tydeligt at vi i forhold til den fysioterapeutiske organisation og udbud af kurser er længere fremme.
Fysioterapeuterne i England giver injektioner og vi har hørt deres historie om hvordan de synes at det hjælper dem med at komme hurtigere igang med træning og bedre kan klarlægge diagnoser. Hvor står vi i Danmark? Kunne det ikke være interessant at trækker mere på de engelske fysioterapeuters kompentencer? Hvad ville det kræve af opkvalificering, samarbejde med læger og ikke mindst etik?
Jeg er nysgerrig på at høre mere fra England. Hvem skal gribe bolden i sådan et evt. fremtidig samarbejde og udveksling af erfaringer? DF, DSF eller DUF?
Læs mere om Wrightingtons enheder her
